Kim Andrea Brofeldt
Jeg er født i 1975 på Øresundshospitalet. Jeg var skindød ved fødslen,
og min mor nåede ikke at se mig, før jeg blev overført til neonatalafdelingen
på et andet hospital.
Jeg er gift med Max Brofeldt, som jeg har været kæreste med
siden 1997, og sammen har vi Silke Aviaya (2001). Hun er født
hjemme i sofaen med jordemoderbistand fra Hvidovre Hospital.
Jeg har rejst en del, har en pædagoguddannelse og arbejder på
deltid på en skole i Vanløse. Ud over det har jeg et internetfirma,
www.ammetoej.dk, hvor jeg sælger ammebluser og håndfarvet tøj og
gaveartikler til børn. Jeg er medlem af kunsthåndværkerforeningen
"Englebasserne", som arrangerer basarer for børnefamilier. Selv maler
jeg meget og skriver noveller og artikler til blade.
|
 |
 Sara Mac Dalland
Jeg blev født i 1970 med fødderne først på Sankt Josefs Hospital på
Nørrebro. Min far deltog i fødslen.
Jeg har været kæreste med Kasper Sorgenfrei siden 1995.
Sammen har vi tre børn. Johanna (1997) er født hjemme i lænestolen,
Hjalte (1999) er født på klinikken på Hvidovre Hospital, og
Freja (2001) er født på Hvidovre Hospitals ambulante fødeklinik.
Jeg blev færdig som cand.scient. i naturgeografi fra Københavns
Universitet et par uger inden Frejas fødsel, hvilket betyder, at jeg har
haft den glæde at være studerende, mens jeg fik de første par børn.
Jeg har derfor haft mulighed for selv at strukturere min tid og mit
samvær med mine unger. Da jeg ikke kan forene et normalt akademisk
job med mine egne krav til at være småbørnsmor, har jeg startet
internetfirmaet www.babyslynge.dk, hvor jeg foreløbig sælger babyslynger.
Jeg bruger derudover en del tid på foreningen forældre &
fødsel, hvor jeg har været næstformand siden 2001.
|
 |
Maria PetræusJeg er født i 1972 på Næstved Sygehus. Min mor fortæller, at det
var en ensom oplevelse.
Jeg er gift med Michael Petræus, som jeg har kendt siden 1996.
Sammen har vi tre børn: Johannes (1998), som er født på
Frederiksberg Hospital, Liva (2000), som er født hjemme i dobbeltsengen
med bistand fra en jordemoder fra Hvidovre Hospital, og
Julius (2002), der er født i den samme dobbeltseng med bistand
fra en privatpraktiserende svensk jordemoder.
Jeg er uddannet markedsøkonom og HD(O). De seneste par år
har jeg hovedsagelig været fuldtidsmor og medfølgende hustru, fordi
vi pga. Michaels job har boet i Sverige. Sideløbende med min karriere
som husmor beskæftiger jeg mig med kompetence og kompetenceudvikling,
primært gennem artikler og foredrag. Derudover er
jeg ammerådgiver i foreningen forældre & fødsel og arbejder i den
forbindelse bl.a. med rådgivning på internettet.
|
 |
Stine Roldgaard
Jeg blev født i 1972 på Charlottenlund Fødeklinik. Det var en positiv oplevelse ifølge begge mine forældre.
Jeg er gift med Bent Roldgaard, som jeg har kendt siden 1995, og sammen har vi Noah (1997), Linus (2000) og Isak (2001). Alle tre drenge er født hjemme i stuen i et fødekar med jordemoderbistand fra Frederiksberg Hospital, hvor jeg i dag arbejder som sygeplejerske på barselsgangen.
Gennem mit arbejde har jeg fattet stor interesse for obstetrik og svangre-barselsomsorg. Det har givet mig indsigt i opbygningen af det danske hospitalsvæsen, hvilket gjorde det nemt for mig at vælge hjemmefødsel, da jeg selv skulle have børn.
|
 |
Nanna Solow
Jeg er født i 1968 på Olga Limskovs Fødeklinik på Nørrebro. Min mor var meget glad for klinikken.
Jeg er gift med Peter Solow, som jeg har kendt siden 1987. Peter og jeg har to børn, Oliver (1999) og Balthazar (2001). De er begge født hjemme i dobbeltsengen med assistance fra jordemødre fra hhv. Gentofte Amtssygehus og Frederiksberg Hospital.
Jeg er uddannet cand.mag. i religionshistorie og international politik, og jeg har siden videreuddannet mig inden for oversættelse og tekstning. En del af min uddannelse har jeg taget i USA. Jeg har bl.a. været beskæftiget inden for offentlig administration og har freelancet som skribent og oversætter.
|
 |
|